Gleðiligt nýggjár í Jesu navni!

Jesus Kristus er í gjár og í dag hin sami og um allar ævir. Hebr. 13,8

Meget forandres i tidens løb. Derfor må dette vers være det skønneste og mest trøsterige for en kristen at høre ved et årsskifte: ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid”. Så er der hjælp at få i enhver situation – for i dag som i går, i året der kommer, som det der gik, ja, til evig tid er han den samme!

Vi forandres hele tiden – vore følelser og tanker kan skifte fra dag til dag. Men Kristus forandres ikke. Derfor kan vi tænke tilbage på alt, hvad han har gjort, og vide, at han også vil gøre sådan i dag.

Som han før tog imod syndere og tilgav de ondeste handlinger, sådan vil han også gøre mod os. Tænk blot på synderinden, der grædende faldt ned for Jesu fødder og fik svaret: ”Dine synder er tilgivet. Gå bort med fred”. Eller Paulus, som var en spotter, forfølger og voldsmand, men som blev den mest benådede apostel. Eller David, som levede med Gud, men faldt så dybt i synd, og som så igen blev taget stil nåde og fik tilgivelse. Sådan vil han forsat tilgive alle dem, som kommer til ham!

Læg også mærke til, at Jesus aldrig blev træt af sine disciple. Selv om han til stadighed måtte tugte, irettesætte og formane dem, forkastede han dem dog ikke. Tænk – så bliver han heller ikke træt af os!

Derfor kan vi også tænke tilbage på, hvordan han engang helt uforskyldt har tilgivet vore synder og retfærdiggjort os ved sit stedfortrædende offer. Og vi kan tænke på episoder, hvor han trøstede os, som ikke havde fortjent det, eller situationer hvor han hjalp os i nød og fristelse – og vi kan vide, at han både vil og kan gøre det samme i dag og alle dage fremover. Til evig tid er han den gode hyrde, som opsøger sine vildfarne får, giver dem føde og styrke ved sit ord og fører dem tilbage til sig.

I alle forhold må vi altså tænke på, at Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. Det er en ubeskrivelig stor trøst og et urokkeligt fundament i vores omskiftelige verden. Derfor kan en kristen med glæde sige: Du, Herre, er min styrke, min klippe, mit skjold og min befrier – min Gud og min trøst.

Úr andaktsbókini ”Gud taler”
eftir C.O. Rosenius

  •  
  •  
  •  
  •  
  •