fbpx

Orðið var hold

…Ordet blev kød…. Joh. 1,14

Ordet, det evige Ord – Gud selv – blev kød! Guds evige søn blev født som et virkeligt menneske, født af en virkelig kvinde af kød og blod, som ikke kunne føde andet end menneskebørn af kød og blod. Derfor er Guds søn blevet en del af menneskeheden, med den ene forskel, at han ikke blev født med synd, men som et rent menneske – som Adam skabtes.

Når vi hører dette, sortner det for fornuften. Vi evner ganske enkelt ikke at fatte, at det virkelig er muligt, at Guds søn er blevet vores bror – vort medmenneske. Tankerne fanges øjeblikkelig af en række evige ubegribeligheder, som fornuften ikke kan kapere; men samtidig møder fornuften også en række vidnesbyrd om udsagnets sandhed, samt en påmindelse om, at hele kristendommen – og dermed vores frelse – afhænger af, om det virkelig er sandt, at Ordet blev kød.
På den ene side er og bliver det ufatteligt for os, at vi skulle have så stor værdi for Gud, at han lod sin egen søn blive en af os. På den anden side står Skriftens lange række af forudsigelser, som Jesus Kristus opfyldte til punkt og prikke. Kan vi afvise ham, som på forunderlig vis var opfyldelsen af alle Guds løfter? Eller kan vi fornægte kraften i evangeliet, når vi ser på, hvordan de har bredt sig til hele verden?
Nej, vi kender netop Gud – og det alene gennem Jesus Kristus, for ingen andre end Sønnen kender Faderen fuldt ud. Derfor kan vi ikke afvise underet, om end det er ufattelig stort for os.
Gud være lovet for dette guddommelige under; og Gud være lovet for, at han ikke er så lille en Gud, at vores forstand kan rumme hans tanker og planer! En sådan Gud var ikke værd at tro på.

Men vi kunne ønske, at vi bedre kunne fastholde troen på underet. Ror når vi for alvor tror, at Guds søn er blevet en af os, bliver opfattelsen af os selv og andre helt forvandlet. Da ser vi pludselig, hvor højt Gud sætter os på trods af vores syndighed, og Luther har ret, når han på den baggrund siger: “Når Guds søn er blevet et menneske, burde det bære den frugt hos os, at vi inderligt elskede og glædede os over hvert eneste menneske og aldrig mere kunne nære modvilje mod noget menneske”!

At Ordet blev kød fortæller os frem for noget, at Gud ikke er ligeglad med os. Tværtimod må han elske os langt højere, end vi begriber; ellers havde han ikke handlet så forunderligt.

Úr andagstbókini “Gud taler”
eftir C.O. Rosenius

  •  
  •  
  •  
  •  
  •